Regler for vikarbureauer
Trygge vikarforløb
Klare regler hjælper med at sikre ordentlige vilkår, tydelige aftaler og en tryg oplevelse for både vikarer og virksomheder.
Ansvar og rettigheder
Få overblik over de vigtigste ansvar og rettigheder, så samarbejdet mellem vikarbureau, vikar og virksomhed bygger på gennemsigtighed.
Viden til hverdagen
Siden samler praktisk information om gældende regler for vikarbureauer, så du lettere kan finde vej til ansvarlige beslutninger og gode forløb.
Vikarbroens ansvar efter vikarloven og ansættelsesbevisloven
Vikarbroen er vikarbureauet, mens den institution, hvor vikaren arbejder, er brugervirksomheden. Ansvarsfordelingen afhænger af den konkrete opgave og eventuelle overenskomster. Nedenfor er en generel forklaring; den erstatter ikke juridisk rådgivning.
Ligebehandling af vikarer
Efter vikarlovens § 3 skal bureauet som udgangspunkt sikre, at vikaren under udsendelsen mindst får de grundlæggende arbejds- og ansættelsesvilkår, som ville gælde ved direkte ansættelse hos brugervirksomheden til samme arbejde. Det omfatter blandt andet arbejdstid, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie og helligdage samt løn. Sammenligningen skal ske med relevante regler, kollektive aftaler og praksis hos brugervirksomheden. Loven giver mulighed for visse undtagelser, blandt andet når vikaren er dækket af en relevant kollektiv overenskomst, der sikrer den samlede beskyttelse.
Hvem har hvilke pligter?
- Vikarbroen: Er arbejdsgiver for vikaren og har ansvaret for ansættelsesforholdet, herunder løn, ansættelsesoplysninger og som udgangspunkt efterlevelse af ligebehandlingsprincippet. Bureauet skal indhente de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge vilkårene.
- Brugervirksomheden: Skal efter vikarlovens § 3, stk. 3, give bureauet de oplysninger om de relevante grundlæggende vilkår, som er nødvendige for at sikre ligebehandling. Brugervirksomheden har desuden ansvar for forhold, som lovgivningen særskilt placerer hos den, herunder adgang til fælles faciliteter og information om ledige stillinger efter vikarlovens §§ 5-6.
- Arbejdsmiljø: Brugervirksomheden har under udsendelsen ansvar for de væsentlige arbejdsmiljøforhold på arbejdsstedet, herunder instruktion og sikkerhed, jf. vikarlovens § 7 og arbejdsmiljølovgivningen. Bureauet har fortsat arbejdsgiverforpligtelser og bør samarbejde om forebyggelse og håndtering af risici.
Ansættelsesbevis og oplysninger om vilkår
Efter lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår skal Vikarbroen give vikaren skriftlige oplysninger om de væsentlige vilkår. Efter § 3 gælder oplysningspligten som udgangspunkt, når den aftalte eller faktiske arbejdstid overstiger gennemsnitligt 3 timer om ugen over en periode på 4 sammenhængende uger. Oplysningerne skal blandt andet omfatte parternes identitet, arbejdssted, jobbeskrivelse, startdato, forventet varighed ved tidsbegrænset ansættelse, løn og tillæg, arbejdstid og eventuelle ordninger for vagtændringer, ferie, opsigelsesvarsler samt relevante kollektive aftaler. De centrale oplysninger skal normalt gives senest 7 kalenderdage efter ansættelsens start; øvrige oplysninger senest 1 måned efter, jf. § 4. Ændringer skal meddeles skriftligt hurtigst muligt og senest på ikrafttrædelsesdagen, jf. § 5.
For vikararbejde bør vikaren desuden tydeligt kunne se, hvem der er arbejdsgiver, hvilken institution udsendelsen gælder, arbejdssted, opgaver, periode, arbejdstider, løn og eventuelle tillæg. Vikarbroen bør give oplysningerne og opdatere dem ved ændringer. Institutionen skal levere korrekte oplysninger om sine vilkår og arbejdsforhold, men bliver ikke alene af den grund arbejdsgiver eller ansvarlig for bureauets oplysningspligt. Den konkrete vurdering kan afhænge af ansættelsesaftalen, overenskomst og gældende lovversion.
Juridisk ansvar ved vikararbejde på institutioner
Vikarbroens ansvar afhænger af virksomhedens konkrete rolle, aftalerne og de faktiske forhold på arbejdsstedet. Arbejdsmiljøansvaret kan ikke uden videre placeres alene hos vikarbureauet eller institutionen: Efter arbejdsmiljølovens § 2 gælder lovens pligter for arbejdsgivere, arbejdsledere og ansatte inden for deres respektive områder. Ved vikararbejde skal bureau og brugervirksomhed derfor samarbejde om at forebygge risici, afklare opgaver og sikre, at vikaren får den nødvendige instruktion. Den konkrete ansvarsfordeling beror på, hvem der har mulighed for og pligt til at handle i situationen.
Arbejdsmiljølovens § 15 pålægger arbejdsgiveren at sikre et fuldt forsvarligt arbejdsmiljø, mens §§ 16 og 17 omhandler tilsyn og nødvendig oplæring, instruktion og vejledning. Brugervirksomheden har typisk den nærmeste viden om institutionens lokaler, beboere, arbejdsmetoder og aktuelle risici og må derfor medvirke til stedsspecifik introduktion og instruktion. Vikarbroen skal som arbejdsgiver, når det er tilfældet, medvirke til, at vikaren er egnet og tilstrækkeligt forberedt, og at relevante oplysninger og aftaler bringes videre. Vikaren skal følge instruktioner og medvirke til et sikkert arbejdsmiljø, jf. § 28.
På social- og omsorgsområdet skal arbejdet desuden udføres inden for gældende kvalitetskrav, kompetencegrænser og forsvarlig praksis. Servicelovens § 1 fastlægger lovens formål, og § 148 placerer hos kommunalbestyrelsen ansvaret for at følge op på de tilbud og indsatser, kommunen har truffet afgørelse om. Bestemmelsen gør ikke i sig selv Vikarbroen ansvarlig for institutionens myndigheds- eller driftsopgaver. Institutionen må sikre, at opgaver og delegation passer til borgerens behov og vikarens kompetencer; Vikarbroen bør medvirke til relevant kompetenceafklaring og tydelig opgavebeskrivelse. Ved tvivl, ændrede behov eller risiko for borger eller medarbejder bør vikaren følge lokale procedurer og straks søge vejledning. Den konkrete vurdering afhænger også af sektorregler, aftaler og den enkelte opgave.
Sådan håndterer Vikarbroen personoplysninger
Vikarbroen skal behandle oplysninger om vikarer og institutioner lovligt, rimeligt og gennemsigtigt. Det betyder, at oplysninger kun må bruges til tydelige, saglige formål, begrænses til det nødvendige og holdes korrekte. Vikarbroen skal kunne dokumentere, at reglerne overholdes, jf. GDPR artikel 5 og databeskyttelseslovens supplerende regler.
Behandlingsgrundlag og information
Behandling kræver et gyldigt grundlag efter GDPR artikel 6, eksempelvis nødvendighed for at opfylde en aftale, overholde en retlig forpligtelse eller forfølge en legitim interesse efter en konkret afvejning. Samtykke kan bruges, når det er frivilligt, specifikt og informeret, og kan trækkes tilbage. Følsomme oplysninger kræver desuden en undtagelse efter artikel 9; oplysninger om strafbare forhold er underlagt artikel 10 og dansk lovgivning. Vikarer og institutioner skal have klar information om formål, grundlag, modtagere, opbevaring og rettigheder, jf. artikel 12–14.
Opbevaring, rettigheder og sikkerhed
Oplysninger må ikke gemmes længere end nødvendigt. Vikarbroen bør fastlægge slettefrister og slette eller anonymisere data, når formålet ophører, medmindre lovkrav nødvendiggør længere opbevaring, jf. artikel 5, stk. 1, litra e. Registrerede kan blandt andet anmode om indsigt, rettelse, sletning eller begrænsning og i relevante tilfælde gøre indsigelse eller få data udleveret, jf. artikel 15–22. Vikarbroen skal beskytte oplysninger med passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, begrænse adgang, indgå databehandleraftaler hvor nødvendigt og håndtere brud på persondatasikkerheden efter artikel 28, 32–34. Dansk databeskyttelseslov supplerer GDPR, blandt andet om nationale forhold og tilsyn ved Datatilsynet.
Reglerne afhænger af de konkrete oplysninger og arbejdsgange. Kontakt Vikarbroen, hvis du har spørgsmål om juridiske forhold eller ønsker at vide mere om behandlingen af dine oplysninger.
